CYBER MONDAY | Op til 40% rabat på sofaer -> Se dem her

Sådan vedligeholder du dit træmøbel

Sådan vedligeholder du dit træmøbel - UNOLIVING.COM

Nicolai Stentoft |

For at sikre dit møbel et smukt udseende, samt minimum af vedligeholdelse og lang levetid, bør du kraftigt overveje at følge vores råd omkring luftfugtighed og pleje. Find guiden nederst på siden.

Fornyet skønhed til dit træmøbel. Skab levetid og minimal vedligeholdelse med vores luftfugtighedstips og plejeanbefalinger. Opnå varigt resultat med lethed.

Når du køber et træmøbel foretager du en investering, der kun bliver smukkere med tiden. Karakteristisk for træmøbler er det naturlige farvespil, der vidner om et langt livs opvækst i skovene. Træ er et naturmateriale, og dine møbler af træ vil derfor altid være enestående.

Åreretninger og små knaster er en del af træets natur, og dette betyder at ikke to træmøbler er helt ens. Træet er i en konstant forandringsproces, der bevirker, at farver og strukturer ændrer sig gennem hele møblets levetid. Naturen er budt indenfor.

Massivt træ er et levende materiale, og derfor er det vigtigt at man håndterer og behandler det rigtigt. 

Vigtig information om luftfugtighed

Alt møbeltræ er tørret ned til 6-8% træfugtighed, hvilket svarer til en relativ luftfugtighed på 40% ved ca. tyve grader - altså ganske normale forhold for mange danske hjem. Træ-materialet arbejder alt efter luftfugtigheden i omgivelserne. Træet har den egenskab, at det vil optage eller afgive fugt, afhængig af omgivelserne. Det udvider sig derfor i fugtige perioder og trækker sig sammen i tørre perioder.

Det betyder at f.eks. bordplader kan blive ru eller let buede, samt få vindridser (små ridser mellem årerne.) Vindridser skal man dog ikke være nervøs for da de er uden betydning for holdbarheden. Ligeledes kan der opstå en mindre forskel i bredden mellem bord og tillægsplade grundet svingning i luftfugtigheden. Denne forskel vil blive udlignet når den optimale luftfugtighed genoprettes. Det er derfor vigtigt at man overfladebehandler træet, så det ikke tørrer ud. Stil derfor aldrig møblet tæt op ad et varmt sted - en radiator eller brændeovn eksempelvis - da dette kan få møblet til at revne. Træmøbler bør ikke opbevares i rum, hvor luftfugtigheden svinger for meget (mellem mere end 40% til 60%) idet for store udsving kan ødelægge træet.

Nutidens opvarmning af lejligheder og huse, og det faktum, at de er utrolig lufttætte bevirker at luftfugtigheden kan komme for langt ned i forhold til træets optimale vilkår, hvis man ikke aktivt sørger for at lufte ud. Dette er hverken godt for massivt træ eller mennesker. For os mennesker kan det medføre tørre slimhinder. For træ kan det medføre sprækker og revnedannelser. Dette er et udtryk for træets natur og en naturlig følgevirkning af svingende luftfugtighed. Derfor anbefaler vi dig at sikre korrekte forhold således at unødvendige problemer opstår. Anskaffelse af et såkaldt hygrometer til kontrol af luftfugtighed kan anbefales. 

Pleje

Møblet er fra producentens side allerede blevet førstegangsbehandlet og vi anbefaler derfor, at du hurtigst muligt efterbehandler møblet. Du kan f.eks. vælge træolie eller en sæbebehandling. Vi anbefaler at behandlingen finder sted inden for 5 dage fra modtagelsen.

Sæbebehandlet overflade

Ved sæbebehandling opnås det bedste resultat med en brugsklar sæbeblanding. Følg omhyggeligt brugsvejledningen på produktemballagen og påfør produktet med en klud i træets åreretning.

Evt. overskydende sæbeblanding tørres af med en klud, der ikke fnugger. Sæbebehandling medfører, at fibrene i træet rejser sig en smule og møblet slibes nu let langs med årene med et sandpapir med korntypen 220. Behandlingen gentages, hvis brugsanvisningen foreskriver det. Derefter bør møblet behandles ca. 2-3 gange om året.

Ved sæbebehandling sørger man for at alle træets naturlige egenskaber bibeholdes. Dette betyder, at materialet vil arbejde i mere eller mindre alt efter temperaturen og luftfugtigheden i rummet, hvilket kan medføre mindre revnedannelser. Dette er ikke en fejl, blot et tegn på at møblet er fremstillet af ægte træ. Smårevner vil ofte lukkes igen ved gentaget sæbebehandling.

VIGTIGT

Møblerne må aldrig påføres vand eller en tynd sæbeblanding, da tørringen bagefter kan fremkalde revner. Det produktet har brug for er sæbefedt og ikke vand. Brug derfor aldrig brun sæbe eller ståluld. Det er også essentielt at træet ikke kommer til at ”søle” i vand. Husk at endetræ ikke må suge væske, så det må kun tørres let over.

Oliebehandlet overflade

Oliebehandling er en fantastisk valgmulighed, når man skal passe på sit træ, da det kræver et minimum af vedligehold og giver en suveræn beskyttelse. Efter at møblet er behandlet med olie, anbefaler vi præcis samme fremgangsmåde som ved sæbebehandling. Der findes forskellige slags olier på markedet, nogle i klar form, der efterlader træet med en let rødligt/rustikt overflade og med fremtrædende åretegninger. Derudover er det muligt at behandle møblet med olie, der lysner træet og giver en blød og lys farve med slørede åretegninger. 

VIGTIG INFORMATION VEDR. BORDE.
Når du overfladebehandler bordpladen, SKAL bordet også behandles på undersiden. Gennemføres denne process ikke, kan det forårsage, at bordpladen buer krummer eller ligefrem slår revner, hvilket i så fald ikke er reklamationsberettiget.

Previous Next