EASTER SALE - SPAR 25% PÅ ALLE HAVEMØBLER!

EASTER SALE - SPAR 25% PÅ ALLE HAVEMØBLER

 

Pletfjerningsguide

Filtre

Filtre

Brand
Pris
Material
Color
Højde
Length/Depth
Bredde
Diameter
666 fundet produkter
grid-4 grid-6
SORT BY  
666 fundet produkter
grid-single grid-2

Det sker med sikkerhed - enten for dig eller en af dine gæster. Splat! Og så er der pletter på tøjet, dugen, bordet og møblerne. Men bare rolig, for vi giver dig her en guide til at fjerne selv de værste og mest genstridige pletter. Vil du forberede dig på pletter, kan du ved hjælp af en tekstilimprægnering beskytte de fleste former for tekstiler mod almindelige pletter som mad, sved og olie.

Mayonnaise og remoulade

Her er det primært fedtstof, du skal have bugt med, så derfor kan du gnider ufarvet opvaskemiddel ind i pletten på dugen eller i tøjet. Herefter skyller du efter med koldt vand og vasker tekstilet som normalt. Er pletten tørret ind, lader du opvaskemidlet virke i 4-6 timer inden vask.

Gik fedtpletten igennem dugen og ned i træbordet? Så skal du bruge melaminrens, som effektivt fjerner normalt snavs og pletter.

Chokolade

Start med at fjerne det værste med en kniv, og fjern herefter pletten med glycerin. Tørre pletter kan du ofte fjerne med en tør neglebørste. Gnid herefter ufarvet opvaskemiddel godt ind i pletten, lad det trække i 4-6 timer pakket ind i en plasticpose, og vask tøjet på normal vis. Er der kommet chokolade på møblerne eller gulvtæppet kan det nemt fjernes med petroleum. Husk at åbne vinduet så der er god udluftning og dub så forsigtigt pletten i petroleum.

Varm kakao

Kan tekstilet tåle kogevask, bør det tage pletten, hvis du vasker det med det samme og bruger et vaskemiddel med blegemiddel. Tåler det ikke kogevaske, skal du gennemvæde pletten i sødmælk inden vask og vaske det på 60 grader. Tåler tøjet kun 40 grader, gnider du efter med opvaskemiddel inden vask. På sofaen kan du bruge tekstilrens til at fjerne den trælse plet.

Gløgg og rødvin

Straks efter uheldet skal du gnide ufarvet opvaskemiddel ind i pletten, skylle med koldt vand og vaske. Har du hverken tid eller overskud til dette, så hæld salt eller kartoffelmel på dugen indtil du kan vaske. Indtørrede pletter kan enten lægges i blød i kærnemælk eller bløde op med glycerin, og herefter kan du vaske tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel (med blegemiddel, hvis tøjet er hvidt).

Karrysild

Karry og sild – dobbelt op på genstridig plet. Tekstiler, der kan tåle kogevask, skal helst vaskes med det samme i et enzymholdigt vaskemiddel (med blegemiddel, hvis stoffet er hvidt). Går pletten ikke helt af, kan selve pletten lægges i blød i brintoverilte. Skyl tøjet eller dugen grundigt vask igen. 

Brun sovs

Brun sovs indeholder ofte både fedt og madkulør, som afgiver kraftig farve. Derfor skal du sætte ind på to måder. Er pletten på en hvid dug, der tåler kogevask, kan du nøjes med at vaske den på kogevask tilsat et vaskemiddel med blegemiddel. Er pletten på tøjet, klarer ufarvet opvaskemiddel fedtstoffet. Gnid opvaskemiddel godt ind i pletten, og lad tøjet ligge i en plasticpose i 4-6 timer. Skyl herefter med koldt vand, og vask tøjet almindeligt.

Kirsebærsovs

Her kan du glæde dig over, at de fleste frugt- og saltpletter forsvinder ved kogevask med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel. Og hvis du straks skyller de friske pletter i koldt vand, går det endnu nemmere. Pletter på tøj, der skal vaskes på en kulørtvask, gnider du ind i ufarvet opvaskemiddel og renser med koldt vand. Indtørrede pletter kan du behandle med 8% ufortyndet salmiakopløsning og derefter opbløde i varm mælk. Skyl efter med saltvand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel (med blegemiddel, hvis tøjet er hvidt).

Rødbeder og rødkål


De fleste pletter af denne slags forsvinder ved øjeblikkelig vask på 95 grader med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel. Det bedste er dog altid at skylle tekstilerne i koldt vand først. Er du så uheldig at der kommer pletter på lædersofaen, så kan læderrens fjerne dem. Generelt er det en god ide at pleje din lædersofa ved at bruge lædervedligeholdelses sæt.