Pynt din entré med den rigtige stumtjener
Gå på opdagelse i det store udvalg af stumtjenere hos Unoliving. Du vil helt sikkert kunne sige goddag til din helt egen butler, der måske ikke går i kjole og hvidt, men er en knag til at holde alle dine, samt dine gæsters frakker og jakker. Disse personlige - omend noget statiske butlere - fylder meget lidt i hjemmet. Du vil knapt nok bemærke dem i hverdagen, men hver eneste gang du skal ud af døren, vil du blive glad for, at de døgnet rundt betjener dig. Stumtjeneren er både praktisk og smuk i entréen. Hos Unoliving har vi et bredt udvalg af dekorative stumtjenere, som vil klæde din entré. På stumtjeneren kan du hænge dit overtøj og lade det tørre, hvis det er blevet vådt. Du kan finde stumtjenere fra brands som Zuiver, WOUD, Woodman og Nordal i materialer som metal, eg, træ og jern.
Dekorative stumtjenere
Entréen er det første dine gæster ser, når de inviteres inden for. Skab derfor en stilfuld entré ved sammensætning af simpelhed og enkelte farver, som giver din entré et personligt præg. Stumtjeneren vil være med til at give det gode førstehåndsindtryk til dine gæster, da den er dekorativ i indretningen, og kan bære alle dine gæsters frakker, så de sidste ikke skal smides på sengen.
Stumtjeneren skal ikke blot være dekorativ i indretningen af entréen, den skal også opfylde sit hovedformål – at bære jakker. Du skal kunne hænge dit våde regntøj til tørre, når vejret viser sig fra sin dårligere side. Har du børn, kan du hænge deres flyverdragter op til tørre, når de har leget uden for i den våde skovbund.
Stumtjenere til store og små entréer
Med dens høje og slanke form er stumtjeneren elegant og enkel. Hos Unoliving har vi stumtjenere som både egner sig til den store og lille entré. Har du en lang og smuk entré, kan du tillade dig at stille en stumtjener mere ude i rummet for at skabe dybde. I den store entré har du også plads til et smukt tøjstativ, knager, en entrébænk eller smukke skoskabe. Har du en lille entré, vil en smal stumtjener se elegant ud og ikke tage for meget af pladsen. Ryd gulvet for sko med et skoskab, på den måde syner entréen større, og du får mere plads på gulvet.
Stumtjeneren i det offentlige rum
Stumtjeneren ses ikke kun hjemme i entréen. Stumtjeneren bruges også ofte ude i det offentlige rum. Stil for eksempel én eller to stumtjenere i indgangen til dit kontor eller din café, så dine gæster har mulighed for at hænge deres jakker op, i stedet for at de er nødt til at hænge deres jakker over stolen under middagen. Når dine patienter sidder i venteværelset, vil det være rart for dem at kunne hænge deres frakke, så de ikke tager den med ind til konsultationen. Måske er du ejer af et smukt hotel, hvor dine gæster har mulighed for at sidder i foyeren. Lad dem sidde med armen fri for en frakke, og placer en fin stumtjener i hjørnet af foyeren.