Designprocessen
Tæpperne designes i tæt samarbejde med designere, vævere og farvemestre og altid med respekt for de gamle håndværksmæssige traditioner. Charmen ved de lækre håndvævede tæpper er, at der kan forekomme små variationer i vævningen, farven, designet og størrelsen. Derfor får du altid et unikt tæppe, som du kan have glæde af i mange år. Tæpperne er i meget høj kvalitet og er kun produceret af de bedste råmaterialer.